Fik du hørt: Stilhed i radioen sammen med direktøren
Eftermiddag - A podcast by RADIO IIII

Radio IIII's direktør, Nikolaj Thyssen, mener ikke, at stilhed i radioen er den rigtige måde at markere, at vi ikke på en ordentlig måde kan dække en af de største konflikter i verden lige nu, fordi vi som presse ikke har adgang til Gaza. Men vi gjorde det alligevel - sammen med ham. Baggrunden er, at Danske Medier i sidste uge sendte et opråb med titlen "Luk Os Ind". Her står blandt andet: "Adgangen til Gaza for internationale og danske journalister har været lukket i snart to år af Israel. Et samlet medieopråb fra de danske medier til den israelske regering fremhæver pressefriheden og offentlighedens manglende adgang til troværdig information fra et af verdens mest konfliktfyldte områder, hvilket skaber rum for misinformation, propaganda og manipulation." Vi ved ikke, om vi som medie i Danmark kan fortælle sandheden om, hvad der sker i Gaza. Vi kan videreformidle det israelske militærs påstande om, at de ikke systematisk udsulter og dræber civile, men der er ingen journalister i Gaza til at teste påstandene. Vi kan heller ikke efterprøve Hamas' mange påstande. Så vores dækning er mangelfuld. Radio IIII er medunderskriver på opråbet.See omnystudio.com/listener for privacy information.